Viser opslag med etiketten krea. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten krea. Vis alle opslag

søndag den 14. juli 2013

(Semi) happy ending

Jep det var igår aftes at maskinen og jeg blev uvenner :-( Jeg ved stadig ikke hvad der er galt, og den virker stadig ikke :-( 
Men jeg har været så heldig at låne min underbos symaskine :-) Yaeh!! Så nu blev jeg færdige med 2 par bukser og en ny nøglesnor til mig selv :-)

Så er der kun tilbage at håbe B kan passe bukserne. 

Og spørgsmålet er nu om det kan betale sig at bringe min egen symaskine til en symaskinedoktor?? Den har nok ca 35 år på bagen og jeg har absolut ingen forstand på symaskiner! Den skal bare virke når jeg skal bruge den!!

Øv med øv på

Se her var jeg så ved at sy bukser til bassen, har ovenikøbet klippet til 2 par bukser der bare lige hurtigt skulle drønes gennem symaskinen. Men lige pludselig vil dyret ikke mere :-( Og jeg aner ikke hvad der er galt :-( Så nu har jeg et halvt par bukser og ét der kun er klippet.

onsdag den 26. juni 2013

Det sprutter

Jeg har længe syntes at de her sprutter er så søde, men har bare aldrig fået taget mig sammen (da jeg holder mig væk fra ting der skal laves i dele og monteres...).
Jeg har fulgt denne opskrift på spruttegruppens hjemmeside. Dog er denne en stor udgave i dobbelt garn og nål 5. Resultatet er blevet ok, men jeg skal godt nok arbejde på min finish....

Denne her første udgave har jeg givet til Naja og hun blev sååå glad for den <3 den er nu med i børnehaven


I øvrigt vil jeg virkelig anbefale at hvis man har tid og lyst at man hækler sprutter til projektet. De bliver foræret til landets neonatalafdelinger hvor de er med til at skabe tryghed for de for tidligt fødte da deres fangearme minder om navlesnoren og derved giver dem fornemmelse af at være i livmoderen.


fredag den 21. juni 2013

Halv-sol

Dagens kreation:
Halv-sol nederdel til smuksakken. Jeg er selv ret godt tilfreds med resultatet -mine (manglende) sy-egenskaber taget i betragtning :-) Så nu håber jeg bare svesken også bliver glad.

Og den er blevet godkendt :-)

Her er også et par billeder af min lille abekat i abebukserne :-) De passer også, men jeg tror måske der skal laves et par småjusteringer inden det næste par bliver kørt gennem maskinen.

torsdag den 20. juni 2013

Produktiv dag

Jeg syntes selv jeg har været produktiv idag :-) 
Jeg har lavet et par bukser til Bjørn i abestof. Og tanken er at jeg skal lave i hvertfald 2 par mere, fordi han simpelthen mangler tynde sommerbukser. Men jeg mangler at finde noget pænt stof. Faktisk syntes jeg det er svært at finde stof der er drenget og pænt samtidig....

Dagens andet projekt var denne taske til Naja som kan hænge om nakkestøtten i bilen så hun kan have lidt småting til turene lige ved hånden. Tasken er syet efter denne vejledning og den har været i mine tanker længe. Spændt på at se om vi så rent faktisk får den brugt

Her er så dagens tredje syprojekt... Og desværre gik jeg helt død her :-( Jeg er ikke en ørn til at tyde de her mønsterark, og i hvert fald slet ikke de her af Elsebeth Günther. 
Øv øv så lige nu sidder jeg og forsøger at finde et andet eller en guideline så jeg kan sjusse mig frem i stedet :-)

mandag den 17. juni 2013

Mine billeder

Nu måtte det ske. Stakkene med fremkaldte fotografier hober sig op herhjemme. Det er i hvert fald ikke et billede af hverdagen der ses for den baby der er på billederne går nu næsten  og det skæve pandehår er (heldigvis) vokset ud igen.
Men nu er nogle af dem kommet op sammen med lidt andre fine ting.
Løve og fugl af Mette Hørsted, blomst af by Pepe

tirsdag den 7. maj 2013

Uh en pakke

Denne er lige kommet med posten, og jeg har glædet mig (selvom indholdet egentlig er til ungerne...)
Tænk at man i en webshop giver sig tid til at lave et lille kort med en personlig hilsen!!




Man burde nok have haft dem fra starten, men nu bliver det i stedet i anledning af B's 1års fødselsdag (tænk sig min baby bliver 1 år (!!!!) på fredag). Og i erkendelse af at jeg ikke er den type der har fået lavet barnets bog (den står ellers på hylden men kun max kvart udfyldt...) har jeg også købt en til N :)

Jeg har været lidt på udkik efter kortene og havde egentlig tænkt mig at bestille dem samt nogle Anamalz fra Amazon i England, men det viste sig at de ikke solgte Milestone Cards til Danmark.... ØV! I stedet har jeg bestilt dem hos Barn'lil. Og det er jo en fornøjelse at modtage en så fin pakke! Og megahurtig levering!! Jeg bestilte dem igår.

torsdag den 21. marts 2013

Hæklerier

Efter at have overvejet i laaang tid har jeg nu til aften bestilt garn til 2 (mindre) projekter... Og jeg glæder mig!! Jeg har købt garn på nettet hos Yarnfreak - har læst meget om dem på andre blogs, men har ikke selv erfaringer. Så jeg er meget spændt på at se det når det ankommer. 

Udover de her 2 hækleprojekter har jeg også et par kreative småsy-projekter i hovedet som jeg håber at kunne føre ud i livet i løbet af påsken...