fredag den 16. november 2012

Nye puder og rollinger

For snart meget lang tid siden købte jeg stof til nye sofapuder. Og for et par uger siden tog jeg mig sammen og fik dem syet. 


Havde troet det ville tage en evighed at lave dem. Har ikke før prøvet at lave sådan noget patchwork-agtigt noget. Men det tog mig kun 3-4 timer. 
Jeg var vældig træt af de gamle sofapuder, og er glad for de nye. Men jeg ved ærlig talt ikke om jeg er helt dus med farvesammensætningen...? Jeg må se om jeg kan vænne mig til dem, ellers må jeg sy nogle nye.


Sidste weekend tog Naja og jeg en tur i Ikea. Det var en vældig hyggelig tur hvor vi fik købt en masse (uundværlige) sager (og en softice).
Vel hjemme hjalp Naja med at gøre det hele pænt og dekorativt :)

De nyindkøbte lys blev sat i stagerne og hyacinten placeret ved siden af sammen med et lille rødt paliet-hjerte
(og hvem hænger sig i om lysene står lige??)

Med hjem kom også denne skønne sag (!) som nu hænger og pynter over Najas seng. Og hun er MEGET glad for den og kan bruge lang tid på at overveje hvordan noget så smukt er lavet :)


For snart 4 uger siden tog vi de første spæde skridt i projekt skemad. Og han er bare så dygtig. Det er gået så hurtigt fremad. For tiden får han 2 gange skemad om dagen og han spiser det hele!
Mens jeg gav ham mad den anden dag blev han ved at kikke på mine gulerodsstave, så sådan en fik han til "dessert" :)
Lækreste baby i byen!! Intet mindre kan gøre det!
 Sidst men ikke mindst begge mine 2 smækrelækre unger <3

Denne weekend står for mit vedkommende på lagersalg hos Rice og Aspegren samt familiefødselsdagsbrunch på søndag!

God weekend !

Ingen kommentarer:

Send en kommentar