søndag den 7. oktober 2012

Chutney, tæppe og weekend

Så er endnu en weekend ved at være gået. Utroligt lige præcis de ugedage kan gå SÅ stærkt.
Jeg kan starte med at sige at vi ikke har bedrevet særlig meget. Lørdag gik med hyggelig playdate med Najas veninde og hendes mor. Idag har stået på løbetur (!) for både mig (!) og Mikkel. Og nu er Naja og Mikkel i trampolincenter og få brændt krudt af.

Først et billede af æblechutneyen som den tog sig ud i gryden. Der blev tre glas og jeg har endnu ikke smagt dem til mad. Men prøvesmagningerne var gode :)
Opskriften som jeg har brugt kan jeg ikke huske hvor jeg har fra (den ligger som et word-doc i min dropbox...) og den ser således ud
500 g æbler i både
olie
2 løg i tynde både
10 figner klippet i tynde strimler
3-4 kanelstænger
12 hele kardemommekapsler
8 hele stjerneanis (jeg havde kun 3)
1,5-2 dl balsamisk æblecidereddike
300 g sukker
start med at steg løgene klare. Tilsæt herefter æbler, figener og krydderier. Jeg puttede kardemommekapsler og stjerneanis i et thefilter. Lad det stege med ca 5 min inden sukker og eddike hældes på. Lad det simre indtil konsistensen er tyk og god. 

- - -

FROKOST I BØRNEHØJDE
Æblemad på hjemmebagt rugbrød med figener og kanel
Fredag aften og lørdag formiddag brugte jeg på at sy dette tæppe færdigt. Det er et tæppe til Bjørn som jeg tænker vi kan have med os som han kan ligge og lege på. Det er ca. 112 x 112 cm.
Det er første gang jeg prøver at applikere noget og jeg er ikke helt tilfreds med resultatet, men nu er det prøvet og det er helt sikkert fint for ham at ligge og gylpe på ;)
Inspirationen til hvalen er fundet her. Syntes den er så sød. Men da det er min første applikation havde jeg ingen idé om hvor lang tid det egentlig tager og hvor omhyggelig man skal være. Ikke lige noget for min tålmodighed. Men færdigt blev det da :)
Forsiden er et fleecetæppe fra Ikea og bagsiden er stof fra Stof og Stil. Imellem er der pladevat (hedder det det?)

Var lidt i tvivl om bagsiden, men nu hvor det er færdigt syntes jeg den passer godt til (måske bagsiden ligefrem er den pæneste...?)

På tegnebrættet er der stadig gang i nogle idéer. Bl.a. andet skal jeg lave nye sofapuder. Stoffet er købt, så det er bare at komme i sving.
Og så har jeg et halvfærdigt sæt liggende.... Reelt set er det vel ikke et sæt når kun den ene er færdig... Forhåbentlig kan jan snart fremvise billeder af et sæt!

2 kommentarer:

  1. Faldt over din fine blog :-) Sikke et super sødt tæppe!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have :) og tak, jeg håber også vi får brugt tæppet :)

      Slet